Grundtvigskolen

Beskrivelse

Stålvinduer i aulafløj

Skolen har sin plads i dansk skolebyggeri som et eksempel på en aulaskole. Aulaskolen fik sin debut i det klassicistiske Øregård Gymnasium i Hellerup fra 1923-24. Skolen fik et nærmest tempelagtigt præg. Gennem de næste mere end ti år gik aulaskolen sin sejrsgang i dansk skolebyggeri, som regel altid med en central hal i et stramt opbygget system, hvor aulaen definerede skemaet med klasser, der grænsede op til det store rum i adskillige etager og med omløbende gallerier. Grundtvigskolen er i henseende til opbygning gået et skridt videre, for aulaen er her på vej til at frigøre sig af det stramt ombyggede skema sådan at forstå, at den store hal kun er omgivet af særklasser, mens de mange normalklasser er henlagt til den syd for liggende hovedfløj, der er i tre etager og flankeres af gymnastikfløje til piger og drenge. Skolen er opmuret i mørkerøde, håndstrøgne tegl og med etageadskillelser i jernbeton. Stueetagens korridorgulve og trapper er belagt med lyse klinker, aulaen med gummi og de andre gulve med linoleum og bøgeparket. Aulaen har et højt gennemgående vindue mod syd og mod nord er hele facaden et stort sprossedelt vindue, der vender mod det grønne bælte, der har sit endepunkt i Bispebjerg Bakke med den katedralagtige Grundtvigskirke. Tekst: Claus M. Smidt (mag. art., fhv. seniorforsker ved Danmarks Kunstbibliotek)

Tid