Søskende til fødselsdag

Beskrivelse

Søskende til søsteren Valborg Jensens 70 års fødselsdag

Foto fra erindring af Valborg Jensen, født 1892.

Kildetekst (transskription af tekst på bagside eller fra album):
"Her er vi søskende samlet til min 70 års dag mig i midten. [...] Min 2 år yngre søster havde også en byplads, der fik hun sin skolemad med og kom og hjalp med opvasken om aftenen, så fik hun middagsmad, og et par gange var jeg med hende, for hun var bange for at gå på den mørke [vej]. Dengang havde vi gaslygter på gaderne, men ingen lys på villavejene. Men hvad gjorde man ikke for at få lidt mad, og min søster delte sin middag med mig, men jeg tror ingen af os blev mætte, for jeg følte sulten meget hårdt. Vores skolemad var fedtemad klappet sammen, og mange gange var vi glade, hvis vi kunne finde lidt mad i papirkurven, så faldt vi over det som sultne hunde. Det kunne også hænde, at vi tog det med hjem, lige meget hvor fedtet papiret var. Det var meget sjældent hvidt papir, men avispapir, så det har været sult, som har drevet os til den uhumske mad. Om vinteren fik vi varm mad på skolen. Det var øllebrød, vandgrød og risvælling. Vandgrød med varm mælk, men jeg skal love for, vi tog for os af retterne og kunne spise det, de andre ikke kunne lide. Men er det ikke mærkeligt, for det er først nu, jeg sidder og tænker tilbage, at jeg mindes det så tydeligt, ellers har jeg aldrig tænkt på det. Mine små brødre gik og fandt noget gammelt skrammel i skraldebøtterne. De var heldige, hvis de fik en 25 øre. Den kom de hjem med og sagde til mor: ”Den må du have”. Og så købte mor kartofler, så vi fik lov at spise så mange vi kunne. Var vi heldige at kunne købe billige pålægsrester, så blev der mad til et par [her mangler et ord]. Jeg husker tydeligt [at] mor kom med en stor flaske og kunne ikke få indholdet ud. Det var en rest suppe, som var blevet som sky. Hun varmede flasken, og det blev flydende. Det var rest fra et hotel, hvor mor hjalp med at vaske og gøre rent. Så skrællede mor et løg og kartofler ganske fint, og da fik vi kartoffelsuppe, for hun lod det koge ud i lidt vand, og bagefter kom hun suppen i, som hun havde i flasken. Lørdag aften kom min bror hjem fra sin byplads med pålægsrester, og det biksede mor også til et par middage. Det kunne hænde, der var lidt tykke røde pølser, som var knækkede, imellem, ja så blev der et ekstra måltid dagen efter. Nu var min bror heldig at mester i forretningen var meget glad for ham, så når han skulle kaste noget i svinetønden, og der var grisetæer imellem, sagde drengen: ”Dem kunne ellers min mor godt bruge, for far er glad for grisetæer, og mor kan godt skrabe dem rene”. Ja så fik han et par hjerter med, og på den måde var der gerne en lille pakke hver lørdag, når de lukkede. Og drengen var stolt over de mange 2 ører, han havde tjent. Så gik han selv til bageren og købte gammelt brød om morgenen. Det [var] 2 ørers wienerbrød, for der sparede vi margarinen, men der skulle altid være et landbrød eller sigtebrød, det holdt til teen om aftenen. Vi kunne ikke forstå, hvorfor han ville op kl. 5½. Jo, så var han den første, og så kaprede han en flødekage, og det var der jo ikke noget at sige til, for slik fik vi sjældent. Strømper og træsko fik vi en gang om året på skolen. Det var sorte uldne strømper. Vi flyttede tit, forfaldt huslejen, så kom kongens foged. Jeg husker en familie, hvor mor og 6 børn blev kørt på fattiggården. Mor der græd, men faderen stod bare og så på dem, da de kørte. Han var et vrag af druk, og flere gange var vor far også kommet hjem og ugelønnen drukket op. Men så kunne mor ikke mere, for vi havde arvet efter en kaptajn et hus med en stor lejlighed underneden og to mindre ovenpå, og da far var begyndt at blive ligeglad med terminen, så rejste mor til København fra ham med 5 ukonfirmerede børn." Tekst af Valborg Jensen.

Tid