Badende mand

Beskrivelse

Badende mand på stranden ved Søndervig

Foto fra erindring af Ingrid Agnethe Munck, født 02/11/1896.

Kildetekst (transskription af tekst på bagside eller fra album):
"Sommer ved Søndervig. [...] Hele børneflokken med mor på vej mellem Nørre-Aaby og Baaring. [...] Som før nævnt følte vi børn os ikke forvænte, vi havde ikke penge mellem hænderne, som vore skolekammerater, vi fik ikke penge til slik, og vort tøj, der var solidt og rent, var ikke moderne eller flot, men vi fik det, vi tog som en selvfølge, og først langt senere forstod var den største gave, forældre kan give deres børn: Både far og mor gav sig tid til at tale med os, til at synge og læse for os, og de gav os de dejlige sommerferier – hvor må det have været et stort arbejde at skulle sørge for tøj, mad, sengetøj til os alle + pige. Den første ferie, jeg husker, var i sommeren 1901, da far og mor lejede et fiskerhus i Vemmetofte, og det rummede ikke alene os alle, men også min morbror og hans familie, der den sommer var på besøg fra Amerika. Jeg har besøgt egnen siden den fjerne sommer i 1960, da min kusine rejste herover for at genopleve stedet, se den store musesten, underligt som barneminder ligger dybt gemt! Senere fulgte besøgene hos farmor på den store fynske gård, som var fars barndomshjem, jeg mindes bedstemors store hus med salen med det hvidskurede gulv, havestuen med den store dør med de mangefarvede glas i. Var man stor, fik man lov at sove i bedstemors soveværelse, deri fandtes en stor søsterseng, bred men ikke lang, den rummede let 3-4 kusiner! Turene til faster i Båring foregik pr. ben, mor kørende barnevognen med den mindste, gad vist hvor mange børn den sorte barnevogn har holdt til, man passede på sagerne dengang, intet blev kasseret, før det var udslidt! Efter bedstemors død gik ferien i nogle år til Søndervig, hvilken rejse i hine tider! Op før dag i Charlottenlund, få pakket mad og sengetøj, få os på vogn til stationen, rejste den uendelige vej til Ringkøbing, hvor en dagvogn holdt parat til at køre os det sidste stykke til sommerlandet. Dagvognen havde gråt riflet fløjl, den lugtede så dejligt af tobak, af støv, af smørrebrød, jeg synes, jeg endnu kan føle den blandede lugt i mine næsebor. At komme til Vesterhavet med klitter og rigtigt saltvand, der bed i læber og kinder, var nyt for os. Vandet var for voldsomt for os mindre, ville man endelig ud i det, måtte man have tov om livet, det holdtes af mor, men mest legede vi små i det lille bassin, lidt vand skyllet ind over den inderste revle. Far legede med os, tumlede med sine drenge, vi gik ture ud på bærplukning, vi fik højtlæsning om aftenen, var det regnvejr, og om aftenen måtte vi op på den hvide klit bag huset og se solnedgangen. Det var dejlige somre, vi havde der. Senere fulgte Liselejesommeren, så Lundsommeren ved Stevns Klint, men da var flokken allerede ved at spredes. Verden udenfor os lokkede og drog." Tekst af Ingrid Agnethe Munck.

Tid