Ida Swirski, født Christensen

Beskrivelse

Portræt af Ida Swirski, født Christensen, som konfirmand i sin andendagskjole

Foto fra erindring af Ida Swirski, født 09/11/1892. Kildetekst,: "Det er mig, Ida Christensen, i min andendagskjole. Jeg havde jaket til. Og nederdelen er med skoning og kantebånd. Jeg var i hvid kjole på konfirmationsdagen [...] Dengang brugte alle konfirmander at være i sort, lang kjole. Da min søster Mary blev konfirmeret i 1905, da havde mine ældste søskende syet en hvid kjole til Mary. Der var kun 2 i hvide kjoler og da jeg blev konfirmeret 2 år efter var de halve i hvidt. Da jeg skulle konfirmeres, havde vi ikke hørt fra min far længe, mor kunne ikke forstå det, for far vidste jo godt, at jeg skulle konfirmeres den 24. marts 1907. Far led af brok og det havde sommetider hændt, at far var bleven syg. Hans brok kunne sommetider falde ned, om også han altid gik med brokbind. Dengang opererede de ikke så gerne for det. Onsdagen før jeg skulle konfirmeres, havde vi intet hørt fra min far. Mine ældste søskende kunne gå hen og købe stof til kjole og dragt, hvor de handlede, og det gjorde de. De var jo dameskrædderinder, så de syede hvid konfirmationskjole og en mørk andendagskjole med jakke til. De var meget smukke, men vi hørte stadig ikke fra far. Og jeg var meget nervøs, for jeg skulle jo have mere end det og mor havde inviteret gæster. Vi var mange steder og jeg tror, vi skulle være cirka 20 stykker. Om lørdagen var jeg meget nervøs og jeg kunne næsten ikke hjælpe mor. Jeg skulle pudse vinduer og klokken var omtrent 5 og jeg spejdede og spejdede efter postbuddet. Så så jeg postbuddet langt nede i gaden, men så kunne jeg ikke røre mig af spænding, før jeg så om postbuddet kom ind i vores gadedør. Og da jeg så, han kom ind af døren stod jeg ude på trappen. Der var penge fra far, men ikke så mange, som mor ventede. Jeg fik pudset vinduerne færdigt i en fart og mor og [jeg] kom ud og købte ind. Jeg fik sorte støvler med sorte laksnuder på og hat skulle jeg have. Jeg fik en mørkeblå stråhat, den var smækket op bag. Jeg syntes ikke den var så pæn som en anden, som jeg hellere ville have, men den jeg fik kostede 4 kr. og den jeg ville helst have kostede 5 kr. Mor sagde: ”1 kr. Ida er mange penge at spare” og jeg sagde heller ikke noget, men jeg gik aldrig med den hat andet end til konfirmationen. Jeg var nemlig meget kritisk med mit tøj og det er jeg den dag i dag. Men mine søstre var jo dameskrædderinder og syede 1. klasses arbejde og min søster Mary og jeg, som også har været dameskrædderinder, vi har aldrig set andet. Jeg fik et par hvide glacehandsker til kr. 1,50 og et par sorte til kr. 1,65. Ja, så fik vi jo også købt mad. Ja, jeg tror nok, at jeg kan sige, at jeg havde den bedste konfirmation af os alle søskende, trods den store spænding vi gik i. Min søster tjente hos en kontorchef på Østerbrogade på hjørnet af Ryesgade. Derfra fik jeg sendt 1 stort overflødighedshorn. Jeg har aldrig før eller senere set så stort et horn med så meget fyld. Jeg fik mange, mange gaver. Jeg ønskede mig ellers penge. Men jeg fik ur, kæde, broche, 3 armlænker med mønter med navn i. En kikkert, salmebog og som jeg var allermest glad for 2 brede, sorte silkebånd til håret til min andendagskjole og af samme dame en pung med 25 øre i. Jeg var meget nervøs, hvis jeg skulle have hvide bånd i håret til den mørke kjole, derfor var jeg så glad for de mørke hårsløjfer"

Tid