Kommunehospitalet

Beskrivelse

Kommunehospitalets hovedfacade mod Øster Farimagsgade, set fra glaciset udenfor Rosenborg Bastion i Østervold.

Kildetekst (transskription af tekst på bagside eller fra album):
Kildetekst: Da Kommune-Hospitalet i Mai 1859 paabegyndtes var der næsten hengaaet et Aarhundrede siden Kjøbenhavn byggede sit sidste, offentlige, store Hospital Almindelig Hospital kunne nemlig feire sit hundredeaars Jubilæum i Aaret 1866 (Grundstenen blev nedlagt d. 28de April 1766) og Det Kongelige Frederiks Hospital var omtrent 14 Aar ældre. Erindrer man at Hovedstadens Folkemængde i dette Seculum omtrent var fordoblet, vil man kunne forstaae, at Trangen til et nyt Hospital var saa stor, at den maatte og burde afhjælpes. Kommunehospitalet blev bygget paa Glaciset mellem Nørre- og Østerbro, mellem Øster Farimagsvei og Kjærlighedsstien (Øster Søgade), hvor det indtager et Areal af ca. 11 Tdr. Land. Da Hospitalet d. 19de September 1863 blev taget i Brug tør man nok sige at enhver Fordring (efter Datidens Begreber) til et tidssvarende Sygehus var fyldestgjort. Som Exempel paa hvilke Forandringer Meningerne om praktiske Spørgsmål kan undergaa skal anføres følgende. Da Maaden paa hvilken det store Bygningscompleks burde opvarmes var under Behandling, kom Kampen til at staa mellem Kakkelovne og Central-Varmeapperat førstnævnte gik dog af med Seiren, idet man kom til det Resultat at Opvarmningen af en stor Bygnings mange Rum fra et fælles Varmeapperat for en oeconomisk Betragtning er meget tiltalende, men er nu overalt forkastet for alle saadanne Rum, hvor Mennesker i længere Tid skulle opholde sig, og navnlig for Hospitaler. I enhver Sygestue blev da anbragt en særlig construeret Kakkelovn, indrettet til Cokes eller Kul, og denne forsynede Stuen med varm og frisk Luft. Aar 1916 var der endnu ikke foretaget nogen Forandring i dette System. (Mariboe)

Tid