Tinghøjbeholderen

Beskrivelse

Nedgangstårne: stjernebillede: løven; detailler

Det meget store anlæg, der i en årrække forsynede byen med vand, er opført over en længere årrække. Arkitektonisk set er det præget af Ib Lundings vide spektrum af stiludtryk. De mange nedgravede beholdere ligger langs den øst-vestgående tværvej. De markeres alene af de små runde, kuplede nedgangstårne (1933), der er udsmykkede med koøjelignende vinduer, der danner vekslende stjernetegn; typiske eksempler på Ib Lundings glæde ved at dekorere og af meget fin virkning. Ved adgangen i øst ligger den ældste ventilbygning i gule tegl og med vinkeltag uden udhæng. Den er holdt i et stramt funktionalist formsprog. Med en krum forbindelsesfløj er den forbundet med mandskabsbygningen. Sidstnævnte hører til den ældste del af byggeriet og er en enkel enetages længe i Bedre Byggeskik-stil. I den modsatte ende (vest) af det vidtstrakte byggeri finder man ventilbygning II, der er hele anlæggets mest originale bygværk. Det hører til 1943-fasen. Der er tale om en cirkulær, muret bygning med en form, der kalder mindelser om en bispehue frem og dermed i familie med Bjernede Kirke ved Sorø, som den så ud før restaureringen i 1890-92. Tekst: Claus M. Smidt (mag. art., fhv. seniorforsker ved Danmarks Kunstbibliotek)

Tid