Et ægtepar med deres barn

Beskrivelse

Et ægtepar med deres barn Esther Lea Maimin i den pæne stue

Foto fra erindring af Esther Lea Maimin, født 1897.

Kildetekst (transskription af tekst på bagside eller fra album):
"Jeg vedlægger et fotografi af vores første pæne stue i Hausergade, som stod færdigt, da mor og jeg kom hjem fra Paris. Jeg tror nok, at min mor havde lidt rigeligt med ambitioner med hensyn til sit eneste barn, men jeg indfriede nok ikke helt dette hendes ønske. Jeg blev en ganske almindelig husmor, der dog kunne glæde hende med 3 børnebørn. [...] Far blev født i 1864 i Polen. Skolegang var der jo intet, der hed, kun hebraisk lærte han at læse, men han havde en god forstand og kunne regne bedre i hovedet end de fleste. Tidligt kom han i skrædderlære og han blev en dygtig svend. Efter læretiden tog han til Odessa, han brød sig ikke om forholdene i Polen. [...] Han rejste en del, han var i Bessarabien, Astrakhan, Kharkov og rejste også til Tyrkiet. Så rejste han tilbage til Polen og der giftede han sig. Jeg blev født i Warszawa i 1897 og da han sad med ansvaret for kone og barn ville han langt væk til London, hvor han vidste, at skrædderiet stod højt. Jeg var ikke mange uger gammel, da jeg blev pakket og snøret godt sammen, for at jeg ikke skulle fryse. Sådan var det dengang, man vidste ikke bedre. At jeg overlevede rejsen til London med den smule luft, jeg kunne få, begriber jeg ikke, i en sådan indpakning. Far fik straks arbejde, men desværre tålte han ikke Londons klima og vi var der kun i 3 år. Hvad nu og hvorhen? Tilfældigt traf han en dansk murer og denne rådede far til at tage til København ”for der var godt at være”. Jeg husker som i en tåge, at jeg var meget syg på rejsen til København. Jeg var jo kun 3 år gammel. Vi ankom til København, en smuk solrig majdag. Min mor var trods uden kendskab til byen og sproget havnet på Kongens Nytorv i Magasin for at købe et vaskebræt, mindre kunne ikke gøre det, hun havde en enestående energi, når hun ville noget, men hun klarede sig formodentlig med tysk, da hun havde boet i Tyskland hos en tante i et år. [...] Pludselig ville min mor til Paris for at besøge en søster, hun havde dér og så rejste mor og jeg til Paris. Underligt, at det var lige, da jeg var nået den alder, hvor jeg skulle begynde at gå i skole. Så blev min første skolegang altså i Paris, jeg tror, at min mor netop ville besøge min tante, så jeg kunne gå i skole dér og lære fransk. Det fik jeg nu ikke lært meget af, vi var der kun 1 år. Jeg kom på landet med skolen og da jeg kom tilbage, stod min mor på banegården med en yndig stråhat pyntet med blomster og silkebånd, så ind i et pariserdukkemagasin, hvor jeg måtte vælge en dukke, der kunne gå og sige mamma og papa. Stolt var jeg. – Så skulle vi hjemad igen. Far ville ikke rejse mere. Far stod på banegården i København, den lå dengang på Åboulevarden og vi kørte hjem med en flot landauer eller en droske med en hvid hest for. Igen en ny lejlighed i Hausergade 32." Tekst af Esther Lea Maimin.

Tid