Geddes kort - Kongens pralekort

Geddes kort fra 1761 viser kongens København set fra oven – let forskønnet og dejlig detaljeret. 

Geddes kort på kbhbilleder.dk

I 1750’erne ønskede den enevældige kongemagt at udgive et kort over København, som med sine 90.000 indbyggere, universitet og kultur- og kunstinstitutioner var både hovedstad og centrum i monarkiet.

Resultat blev det vi i dag kender som Geddes kort, der består af et såkaldt eleveret kort, der viser København fra luften, samt 12 bydelskort.

Det eleverede kort udforskes bedst ved at bruge tidsluppen på kortsiden her på kbhbilleder.dk. På den måde kan du sammenligne kortet med et nutidigt kort over byen. De 12 kvarterskort ligger som enkeltvise billeder. Du kan altid finde tidsluppen ved at vælge kortvisning og herefter klikke på det lille sammenfoldede kort i højre hjørne.

Tidsluppen

Gå direkte til kortvisningen og se de eleverede kort sammen med et nutidigt kort

Gå til en søgning med de 12 kvarterskort

Læs mere om Geddes kort på Københavns Stadsarkivs hjemmeside

 

København set fra luften 

København var i midten af 1700-tallet en beskidt by. Her var ingen kloakering, indre by var i dagtimerne godt pakket af mennesker og markeder, og folk – ikke mindst de fattige – boede tæt. Byen var et lugtende og larmende leben af dyr og mennesker. Det var ikke det kulørte gadeliv eller den beskidte by, kongen ønskede at vise. 

Tværtimod var det er krav, at de flotte bygninger og palæer skulle kunne ses. Og det gerne i fugleperspektiv. Det var ingen nem opgave i en tid uden luftfotos og droner, men ingeniørofficer Christian Gedde (1729-98) fik opgaven, som han løste ved at lave et såkaldt ”eleveret kort”. Det betyder, at byen og bygningerne blev tegnet, så beskuerne så det hele fra oven og som en slags indflyvning indover bygningerne. 

 

Det næsten præcise kort 

I dag er Geddes kort brunt af snavs og lag af lakeringer, der er blevet brugt i forsøg på at konservere kortet. Da Gedde afleverede sit kort i 1761, så det anderledes spraglet ud.  

Husene var røde, parker og haver var grønne, tømmerkonstruktioner var gule og byens vand i kanalerne, havnen og voldgrave var blåt, mens ubebyggede arealer var sandfarvede.  

Som grundlag for kortlægning af hovedstaden anvendte Gedde dels tidligere kort og foretog dels nye opmålinger af byen. Ingeniørofficeren var en dygtig korttegner og derfor giver kortet den dag i dag et unik indblik i 1700-tallets København. Han tog sig dog også nogle friheder og placerede bygninger, der endnu kun var undervejs.  

Byggeriet af Frederiks Kirken (i dag Marmorkirken) var godt nok i gang på Geddes tid, men det gik i stå et par år efter, kortet var tegnet færdigt og kirken blev først indviet i 1894.  

Gedde tegnede også dele af fæstningsværket, der ikke eksisterede, og på kortet finder man haveanlæg, der på hans tid var planlagt, men som aldrig blev anlagt. Indgangen til Rundetårn vendte han en halv gang, så den kom til at stå ud mod beskueren, og små gader og stræder er helt væk – ofte forsvundet bag flotte bygninger og palæer.  

Det er næppe udtryk for kunstnerisk frihed, men nok mere et forsøg på at skabe et flot København, der var en konge værdigt, og samtidig tage højde for fremtiden og de planer, der skulle være med til at gøre København endnu stærkere og smukkere.  

 

Geddes kort i dag 

Trods det store arbejde med udførelsen af kortet blev det aldrig udgivet og på grund af adskillige forviklinger endte kongens kort med først hængt op i 1771 i det daværende Rådhus’ rådstue, hvor datidens bystyre holdt sine møder. Og det fik aldrig den imposante betydning, der var lagt ind i de oprindelige planer for kortet.  

I dag hænger kortet i kopi på Københavns Stadsarkivs læsesal, mens originalen bliver opbevaret mørkt og brandsikkert på magasinet, da det er for skrøbeligt til at hænge fremme.

 

Læg mærke til

Betragter man kortet, bliver man hurtigt opslugt af detaljer og angivelser af steder og gader, man genkender eller ikke genkender i dag.  

Detaljerne i 1700-tallets København træder frem og bidrager til fortællingen om byen som den var engang.

 

Gyder og gange 

Byen har i 1761 mange smalle gyder og gange. Peder Madsens Gang forsvandt i 1870’erne og blev gennem nedrivninger og udvidelser til Ny Østergade. 

Find Peder Madsens Gang på kortet

Peder Madsens gang

 

En kulisse som facade 

Frederiks Kirken (Marmorkirken) står som en facade. Byggeriet startede i 1750, men løb ind i problemer og gik i stå i 1770. Kirken blev først indviet i 1894 efter 20 års forudgående byggeri. 

Find Frederiks Kirken på kortet

Frederiks Kirken

 

Skulptur i havneløbet 

Ud for Tøjhushavnen ses byens vartegn, skulpturen ”Leda med svanen”. Den forsvandt i 1798. Oprindelig havde der stået en pæl, der blev brugt, når skibe skulle trækkes ind og ud af havnen. 

Find Leda med svanen på kortet

Leda med svanen

 

Dehns og Bernstoffs Palæer er drejet 

Adelspalæet, opført 1752-56, er på Christians Geddes kort drejet, så vi kan se facaden, der rettelig vender ud mod Bredgade (Norgesgade). Det samme gælder naboejendommen, Bernstoffs Palæ. 

Som nabopalæet, Dehns Palæ, er Bernstoffs Palæ, opført 1752-56, drejet på Christian Geddes kort, så vi kan se facaden, der vender ud mod Bredgade (Norgesgade). Det samme gælder naboen. 

Find palæerne på kortet

Dehns Palæ

 

Sallys rytterstatue 

Statuen er endnu ikke kommet op i det nye kvarter, Frederiksstaden. Den blev først støbt og sat op i 1768. Det tog 14 år at lave statuen. Prisen var ikke i bondegårds-, men i palæklassen. 

Se hvor statuen ikke står endnu

Ingen rytterstatue

 

Et nyt tårn 

Vor Frue Kirke er svær at genkende. Kirken er på Geddes tid genopført efter branden i 1728. I 1807 brændte tårnet sammen med kirken under det engelske bombardement af København. 

Find Vor Frue Kirke på kortet

Vor frue Kirke

 

Dødsstraf 

Byens galge. Ved siden af ses hjul og stejle (pæle), der blev brugt som en skærpet dødsstraf. Johan Struenses parterede lig blev lagt på hjul og stejle, da han blev henrettet i 1772. 

Find galgen på kortet

Galge

 

Orangeri 

Rosenborgs 300 m lange orangeri med bl.a. laurbærtræer. I midten ses et lysthus. Dele af taget kunne skydes til side om sommeren. Bygningen blev revet ned i 1785 og erstattet af Garderkasernen. 

Find orangeriet på kortet

Orangerie ved Rosenborg

 

Byens port 

Vejen ind til hver af de fire byporte var drejet i et skarpt vinkel, så man kunne beskyde en angribende fjende i flanken. Desuden skulle fjenden passere to broer for at komme til selve portene. 

Find Vesterport på kortet

Vesterport

 

Overdækket å 

Ladegårdsåen førte vand fra Damhussøen og Lersøen ind til København. Åen er i flere etaper blevet overdækket. Først strækningen Søerne-Bülowsvej 1896-97 og senest Jagtvej-Kronprinsesse Vej i 1962. 

Find Ladegårdsåen på kortet

Ladegaardsåen

 

Hovedvagten 

Hovedvagt i stueetage og arrest på 1. sal. I indhegningen stod tre kanoner. Vagtbygningen blev revet ned 1872-73. 

Find Hovedvagten på kortet

Hovedvagten