Latriner
Latriner var datidens toiletter. Det er sandsynligt, at der har været latriner ved bebyggelsen på Rådhuspladsen, selvom de ikke er fundet her.
Hvordan var middelalderens toiletter?
Der er ikke fundet spor af toiletter fra ca. 1130 i området omkring Rådhuspladsen. Fra andre byer kendes der dog latriner fra denne tid. Indtil 1200-tallet findes der latriner i form af både simple nedgravninger og med spor af stolper fra en bygning over. Nedgravede tønder kendes fra 1200-tallet, og fra omkring år 1300 får man kasser til latrinerne. Hvordan toiletterne så ud over jorden er mindre sikkert, men på et tysk træsnit fra omkring 1470 ses et latrin afbildet med en dør åben, så man kan se hullet i ”toiletsædet”. Sådanne toiletsæder har man fundet ved arkæologiske undersøgelser andre steder.
Illustration fra ca. 1470 af et latrin med døren åben og en mand der viser, hvad bygningen er til. Illustrationen stammer fra et tysk træsnit, gengivet i Bilder-Lexicon Kulturgeschichte (Verlag für Kulturforschung, Vienna und Leipzig, 1928).
Hvor lå toilettet?
Den ældste kendte lov om placeringen af latriner stammer fra Ribe Stadsret fra 1269. Her fastsattes den nødvendige afstand til gader og naboer. I Oslo blev latrinerne indtil år 1200 placeret direkte op ad bebyggelsen. Senere blev de i højere grad flyttet længere tilbage på grundene. Et enkelt latrin fra Ribe fra 1100-tallet ligger, så det kan have været et offentligt latrin. Fra London har man samtidige fund af toiletsæder med plads til tre personer. Senere i middelalderen var det almindeligt med offentlige latriner, og gadenavne med ”mag-” og ”hysken-” henviser til offentlige toiletter på eller ved gaden. Et eksempel på det er Hyskenstræde i København, hvor der var offentlige toiletter i 1400-tallet.
Foto af latrin fra Købmagergade fra 15-1600-tallet, hvor man kan se det let sammenflydte lag af latrin i trækassen.