Spring til indhold

Placer billedet på kortet

Ved du hvor billedet er taget fra og i hvilken retning?

Placer først fotografen ved at klikke på kortet.Fotografen er den grønne markør. Træk herefter i den røde markør og placer markøren i den retning og med den længde, som billedets motiv viser.

Tak for din hjælp!

Læs mere

Med de nuværende filtre er der ingen resultater for den valgte periode.

Du kan rydde alle andre filtre end perioden for at se alt der findes i perioden. Er du sikker på at du vil rydde alle de andre filtre?

Arkæologisk artikel4000 fvt.

Flintredskaber

Stenalderjægernes redskaber og flintaffald er flere gange fundet i sandede aflejringer under Rådhuspladsen og Regnbuepladsen ved Vartov. Flinten ligger på den gamle kystlinje, hvor man for 6.000 år siden jagede og fiskede i området.

Stenalderjægerne syd for Strøget

Endnu i dag kan der i København findes rester af menneskelig aktivitet og bosættelse, som er op til 14.000 år gamle. Mange af fundene er opsamlet omkring Strøget og mod nordøst til Kongens Nytorv. Her er især fundet afslag, flintflækker og redskaber fra mennesker, der levede her i den sidste del af jægerstenalderen for 6.000 år siden. Officer og topograf H. U. Ramsing noterede i sine notesbøger i første halvdel af 1900-tallet, at der ”i Sandlaget og i den nederste del af Muldlaget var tæt strøet med Flintflækker” ved Frederiksberggade nr. 5-13.

Uddrag af brev fra amatør-geolog og -arkæolog H. N. Rosenkjær til Rådhusmuseet i 1906, hvori han beskriver fund af stenalderredskaber i Løngangsstræde. Kilde: Rosenkjærs håndskrevne rapporter og breve, Københavns Museum.

Uddrag af brev fra amatør-geolog og -arkæolog H. N. Rosenkjær til Rådhusmuseet i 1906, hvori han beskriver fund af stenalderredskaber i Løngangsstræde. Kilde: Rosenkjærs håndskrevne rapporter og breve, Københavns Museum.

Flintredskaber og -affald

Flækker er aflange stykker flint med parallelle sidekanter, der dannes ved systematisk afspaltning fra en tilhugget flintknold. Man kunne bruge flækkerne til at skære med, men de kunne også omdannes til pilespidser, bor og skrabere. Flintmaterialet er ofte hvidfarvet, fordi det har været udsat for sol og saltvand i lang tid. I forbindelse med forarbejdningen af redskaber opstod en del restprodukter i form af afslag eller fejlslagne stykker. Man efterlod både affald og genstande, der var gået af brug, der hvor man opholdt sig - altså på kysten. Koncentrationerne af ophobet flint er blevet bevaret, fordi den fortidige strandzone med tiden blev overlejret af tykke, beskyttende aflejringer.

Foto af flintskraber fundet i Kattesundet. Foto: Københavns Museum.

I Kattesundet lidt længere mod øst er der i en kælder udgravet et strandvoldslag af sand blandet med flintredskaber og flintaffald fra den sidste del af jægerstenalderen, altså Ertebølle-kulturen. Meget af flinten er hvidfarvet. Skraberen på billedet er ca. 5 cm lang. Foto: Københavns Museum.