Strandvold

Efter afslutningen på sidste istid var havniveauet anderledes end i dag. Da de store iskapper smeltede, steg det globale havniveau. I Danmark blev landmasserne ikke længere presset ned af vægten af iskapperne, og landmasserne begyndte derfor langsomt at hæve sig. Der opstod et ”kapløb” mellem havniveaustigningen og landhævningen, og i stenalderen var der i den nordlige del af Danmark et ø-hav: Stenalderhavet. I København var havniveauet ca. 3,2 m højere end i dag, og en stor del af det nuværende København ligger i områder, der dengang var havdækket.

Den gamle kystlinje i Indre By bliver af og til genfundet, både som strandvolde ved udgravninger eller havbundsaflejringer i boringer. Strandvoldene udgør langstrakte aflejringer af sten og grus, som ligger i bælter syd for Strøget, men som ikke kan erkendes i det moderne bybillede. Nord for København kan der langs dele af kysten stadig ses strandvolde fra stenalderen, hvor materiale er blevet slynget op af bølgerne under kraftige storme. Eksempelvis er store dele af Vedbæk opført på sådanne strandvolde, der i stenalderen blev dannet ved mundingen af den tidligere Vedbæk Fjord.

Der er gjort fund af stenalderflint omkring Rådhuspladsen i sand og grus, der er aflejret af havet. Fundene ligger op til 3,5 meter over den nuværende havoverflade. Niveauet svarer til den højeste vandstand i stenalderhavet ved slutningen af jægerstenalderen og i begyndelsen af bondestenalderen omkring 4.000 f.v.t. Flinten er sandsynligvis blevet flyttet rundt på strandvolden under storme, og noget af bopladsaffaldet blev udvasket af de oprindelige jordlag og omlejret blandt sten på stranden. Redskaberne blev på den måde spredt over et større område. Derfor er det umuligt at afgrænse bopladsen.