Møllerende i den gamle voldgrav
Den gamle voldgrav fra 1200-tallet omdannes til en møllerende måske allerede omkring år 1500. Renden løb fra voldgraven, gennem volden og bastionen, ind til vandmøllen og videre ud til havet.
Spor af møllerenden
Der er fundet mange dele af møllerenden på og ved vore dages Rådhuspladsen. Disse er spor af, at den gamle voldgrav fra 1200-tallet blev omdannet til møllerende, måske allerede omkring år 1500, da der blev etableret et slusesystem under broen ved den ældste byport. I voldgravens sider blev der nedbanket hegn af pæle og brædder for at holde på jorden, så den ikke flød ind i møllerenden. Flere af hegnene blev afdækket ved de store udgravninger på Rådhuspladsen i 2011.
Foto af møllerendens udløb fra vandmøllen mod syd, fundet ved udgravningerne i 2011 (KBM3827). Trædækket, hvor landmålerstokkene ligger, er inde i møllerenden. Til venstre ses et af de hegn, der har holdt på jordmasserne på kanten af kanalen, som blev etableret i den gamle voldgrav fra 1200-tallet.
Rendens forløb
Møllerenden gik fra den fungerende voldgrav, etableret i slutningen af 1300-tallet, der lå nord og vest for den nuværende Rådhuspladsen. Renden løb ind under volden og bastionen til vandmøllen. Vandmøllen lå lige ved den første byport, der stadig stod i 1620, selvom en ny Vesterport var blevet opført ude på Vesterport bastion, der senere i 1600-tallet skifter navn til Schacks bastion. Gennem vold og bastion løb vandet i en muret kanal, se artikel om Valkendorfs kanal. Et stykke før vandmøllen sluttede den murede kanal, og vandet fortsatte i en åben rende, ind under den gamle bro over voldgraven og hen til vandmøllen. Syd for møllen fortsatte møllerenden, så vandet kunne løbe væk fra møllen og ud i havet.
Avisudklip fra 1927, der viser fundet af den lukkede, murede kanal under Rådhuspladsen. Den blev fundet, da man skulle grave for at flytte et telefonskab. (KBM4756).
Møllerendens udløb?
Møllerenden har fortsat ud til kysten, men hvad angår det videre forløb derud, ved vi kun lidt. Nogle kraftige trækonstruktioner, fundet ved Vartov i 1927, kan være spor af renden, men de kan også være den middelalderlige voldgravs østlige kant. Ud over dette ene sted er der ikke fundet spor af møllerenden, som formentlig ligger skjult til fremtiden nede under den nutidige gade.
Tegning af bolværker fundet ved udgravningerne i Vartov i 1927, som kan være spor af møllerenden (KBM4763). Bolværket er vist i profil, og her kan man se bolværkerne ligge op ad lag fra middelaldervolden, der er vist med en hvid signatur med lodrette striber. Derover er vist forskellige andre jordlag fra senere ombygninger af vold og voldgrav.
Ruter over renden
I modellen vises møllerenden som en træforet rende fra dens afløb ved møllen og ud mod havet. Møllerenden følger den gamle voldgravs forløb. Der er en vis afstand mellem volden og møllerenden, da man må forvente, at der har været en vej eller passage til mandskab og materiel på indersiden. Der har muligvis også været flere broer over kanalen, så man har kunnet passere til og fra volden. Fremtidige undersøgelser vil måske kunne fortælle, om det var sådan.
Udsnit af Resens kort over København fra 1674, hvor man ser vandmøllen og møllerendens forløb langs indersiden af bastionerne. Her ses der netop også en passage over renden ud for kanten af Holcks bastion, der er den midterste bastion på kortet.