Matrikler – byens grunde
En matrikel er i dag betegnelsen for en byggegrund. Allerede tidligt kan man spore opdelingen af byen i matrikler, som ofte, hvad angår udbredelse, forbliver ret uforandrede i lang tid. Fra området omkring Rådhuspladsen er der ikke fundet direkte matrikelskel fra ca. 1130. Vejens forløb og spor af de tidlige huse antyder dog, at der kan have været en opdeling i matrikler.
Markering af grunden
Flere steder i byen er der fundet grøfter, som har markeret matriklerne, og nogle steder har der i bunden af grøften været et lille pileflethegn. Det er dog ikke sikkert, at alle matrikler har været markeret på denne måde, men vi viser dem sådan i modellen, så man kan se afgrænsningen af de modellerede matrikler. Formålet med afgrænsningen er ikke sikker. Måske var det en praktisk foranstaltning for at holde husdyr osv. inde på egen grund. Måske har formålet været at markere afgrænsningen af ens ejendom, eller det kan have haft andre betydninger, som er gået tabt.
Foto af grøft fra Kongens Nytorv, KBM1410, hvor der blev fundet en grøft som afgrænsning med et risgærde i bunden, der med tiden er faldet sammen.
Matriklernes størrelse
Fra samtidige byer i Danmark og i nabolandene er der fundet matrikler, der er ældre end 1130. Fra 1200-tallet er der fundet mulige matrikelgrøfter på Kongens Nytorv, og fra ca. 1400-tallet er der fundet mulige matrikelgrøfter på Rådhuspladsen. Matriklerne på Kongens Nytorv synes at have været omkring 11 x 20 m, en antagelse baseret på matrikelskel og spor af bebyggelsen. Det samme ses i andre, mere udviklede byer, hvor matriklerne også er små. I Odense, som var mere landlig, var matriklerne meget større. København antages at have været en mellemting mellem Odense og mere veludviklede byer, så matrikelstørrelsen i modellen er også vist som en mellemting på ca. 20 x 40 m.
Skitsetegning af et risgærde fra arbejdet med modelleringen.
Grundenes anvendelse
I Odense har man undersøgt store, sammenhængende dele af byen, så man kan se de forskellige bygninger, der har stået på hver matrikel. Undersøgelserne viser, at der har været et hus til beboelse, som oftest har ligget med langsiden ud mod gaden. Derudover kan der være andre bygninger til stalde, værksteder og opbevaring af redskaber, materialer og mad. Mange grunde har nok haft en brønd, og flere, mindre huller i jorden kan være gravet for at skaffe råmaterialer til keramik eller lerklining eller i forbindelse med andre håndværksaktiviteter. Man har sandsynligvis holdt husdyr, og der har måske været små dyrefolde og bunker af mødding med affald fra både stald og husholdning. Der kan også have været indrettet små haver med planter som kål, krydderurter og frugttræer og -buske.
Screendump fra modellen, der viser forskellige elementer på en matrikel med huse til bolig, opbevaring, håndværk og stald, dyrefolde, møddinger, brønde, haver og materialegruber.