Sluse
Sluser på tværs af voldgraven var nødvendige for at holde en tilstrækkelig høj vandstand omkring befæstningen. Sluserne havde udløb, hvor vandgennemstrømningen kunne reguleres.
Pælerækker i voldgraven
I den sydlige del af den middelalderlige voldgrav – lige nordøst for hvor Københavns Rådhus ligger i dag – fandt man ved en udgravning i 1933 to rækker af lodrette pæle. Mellem pælene var indbygget bjælker og planker, og sammen dannede de et bolværk. Bolværket lå på tværs af voldgraven og har muligvis været bygget i en bred V-form, hvor spidsen af V’et vendte mod Vesterport. Den vinklede form har måske skullet forhindre, at bolværket væltede under vandtrykket. Vi ved, at der har været anbragt sluser i denne del af voldgraven. På et kort fra 1660 over Københavns fæstningsværker ses der en dæmning eller sluse, som dog er placeret lidt længere mod sydøst.
Udgravningsplan fra en arkæologisk undersøgelse i 1933, hvor der blev fundet spor af bolværker i gaden mellem rådhuset og Vartov.
En sluse?
Måske har de fundne pælerækker været dele af en sluse til at opstemme vandet inden udløbet til havet. Herved kunne man sikre, at vandstanden i den sydlige del af voldgraven var høj nok. I slusen kan der have været anbragt en lem eller plade af træ eller jern, som kunne forskydes op og ned og dermed helt eller delvist aflukke for vandets passage for at sikre et tilpas højt vandspejl i voldgraven. Man har muligvis kunnet passere over voldgraven via en lille bro ved slusen.
Udsnit af kort over Københavns fæstningsværker fra ca. 1660, der viser eksisterende og projekterede voldanlæg. Her ses porten og broen samt muligvis en dæmning lige foran. Længere mod sydøst, lige før næste bastion, ses endnu en sluse.