Den tidlige vandforsyning
København var landets første by, hvor man fik et alternativ til jordgravede brønde. Gennem vandrør af udborede fyrrestammer blev vandet ført fra søerne til pumpebrønde og springvand i byen.
Trævandrør i lange baner
I København er der fundet mange trævandrør, men der er ingen dateringer af rørene fra ældre udgravninger. Når arkæologer i dag finder trævandrør, bliver der normalt savet en skive ud af røret, for at man kan datere dem. Rørene dateres ved at tælle og analysere årringene på træet. Dermed kan vi få indsigt i, hvordan denne tidlige vandforsyning har udviklet sig.
Trævandrør fundet ved den store udgravning på Rådhuspladsen i 2011. Rørene har løbet parallelt med den gamle voldgrav. Fund og årringe peger på en datering til omkring 1667, hvor det ser ud til, at man har lagt en masse vandrør ned i forbindelse med, at man har ændret området fra at rumme en møllerende i den gamle voldgrav til at blive del af den nye befæstnings bastioner og volde.
Offentlig vandforsyning
Vandforsyningen med trævandrør blev indført af Frederik d. II og Christian d. IV i 1500-1600-tallet. I starten var pumpevandet kun for de adelige og kongen. Årsagen til indførelsen var ikke helbredsmæssig, men fordi kongen ønskede at forskønne byen med springvand. Caritas-springvandet fra 1609 på Gammeltorv er et af disse tidlige springvand.
Caritas-springvandet på Gammeltorv er et af de tidligste springvand. I 1609 var der ikke en lige så høj, bærende søjle og et stort granitbassin, men det øvre bassin og figuren er oprindelige.
Søvand i glasset
Trævandrørene gav vand til både springvand og pumper, som kunne pumpe vandet op. Metoden var tyngdekraften, altså hældningen på vandrørene. Hældningen var stor nok på springvandsrørene til, at vandet fik tilstrækkeligt tryk til at kunne springe i springvandene. Springvandet kom fra de store søer omkring byen: Emdrup Sø, Utterslev Mose og Gentofte Sø. Pumpevandet, som blev tilføjet i 1609, kom fra søerne lige uden for København, nemlig Peblinge Sø og Sortedams Sø. Vandet var søvand, og altså ikke helt rent, som vi kender det i dag.
Kort fra 1710, der viser vandforsyningens ledninger fra søerne omkring København og ind til byen. Ledningerne ses markeret med tynde, røde streger.
En ny slags brønd
Indtil 1600-tallet var brøndene oftest udstyret med spande, der kunne hejses op og ned i brønden ved hjælp af en vinde. Dette ændrede sig med indførelsen af pumpevandet, hvor trævandrør med pumper placeredes nede i brøndene, som lukkedes af for oven med brædder. I en baggård ved Nytorv 11-13 fandt man i 2012 en sådan pumpebrønd, hvor årringene fra træet viste, at træet var fældet i 1620. Ifølge skriftlige kilder skete ombygningen af de offentlige brønde især efter 1668 for at undgå, at folk kastede affald og andet i brøndene.
Kvinde ved vandpumpe på en gård ved Fanø i slutningen af 1800-tallet. Vandpumpen viser, hvordan pumpebrøndene i København i 1620 kan have set ud. Billede © Fanø Museum.