Vesterport bastion
Befæstningsværkerne fra den sene middelalder blev enten indarbejdet i den nye befæstning eller sløjfet ved ombygningerne af Vestervold i løbet af 1600-tallet. Det medførte markante ændringer i terrænet.
Bastionen ved Vesterport
Christian d. 4.s anlæg af en moderne bastion ved Vesterport omkring 1618 var en del af en vigtig modernisering af befæstningen. Den nybyggede bastion havde en forhøjning til opstilling af artilleri. Det kan man se på Heinrich Thomes' kort over København fra 1624. Ændringen gjorde det muligt at styrke sikkerheden ved Vesterport, som var en vigtig indgang til byen. I modsætning til den gamle rondel foran Vesterport var den nye bastion et firesidet, fremskudt anlæg. Fra bastionens sider var der en fremragende udsigt. Herfra havde man bedre muligheder for at forsvare befæstningen, for eksempel ved at affyre kanoner.
Denne skitsetegning er udført af Abraham de la Haye i 1621. Den viser en færdig voldstrækning ved Sankt Clara Bastion i Østervold. Den viste bastion svarer i store træk til Vesterport Bastion. Skitsen giver et fint indblik i opdelingen og planlægningen af de store jordarbejder. Efter Westerbeek Dahl 2017, 56.
Bastionens udseende
Vi har ikke nogen billeder af, hvordan bastionen så ud på dette tidspunkt. Det har dog formentlig været en græsklædt jordvold med ret stejle sider. I voldens øvre dele blev der brugt store mængder tørv, som var skåret på fællederne og kørt med kærre ind til Vesterport. Voldens kerne bestod af ler, der var gravet op ved anlæggelse af den nye voldgrav omkring bastionen. Samtidige skriftlige kilder fortæller, at bastionen var knap 4,5 m høj. Der er udgravet enkelte spor af Vesterport Bastion. Blandt andet er der fundet kampesten fra bastionens nederste del ud mod voldgraven. Kampestenene er tilsyneladende blevet fjernet i samtiden og genbrugt et andet sted.
På billedet ses udgravningen af den nedre del af bastionen med den “plyndrede” stenvæg, hvor der stadig kan anes huller efter sten, der er blevet fjernet. Foto: Københavns Museum.