image/svg+xml image/svg+xml
Spring til indhold

Placer billedet på kortet

Ved du hvor billedet er taget fra og i hvilken retning?

Placer først fotografen ved at klikke på kortet.Fotografen er den grønne markør. Træk herefter i den røde markør og placer markøren i den retning og med den længde, som billedets motiv viser.

Tak for din hjælp!

Læs mere

Med de nuværende filtre er der ingen resultater for den valgte periode.

Du kan rydde alle andre filtre end perioden for at se alt der findes i perioden. Er du sikker på at du vil rydde alle de andre filtre?

Arkæologisk artikel1130

Brønde

Brøndene i tidlig middelalder var dybe huller i jorden, og kun få har bevarede spor af, at man har stivet siderne af med fletværk, brugte tønder eller egentlige trækasser.

Drikkevand i dybe huller

I området omkring Rådhuspladsen er der fundet en hel del dybe huller, hvoraf en del tolkes som brønde. I området her var der næsten ingen spor af trækasser eller anden træforing af brøndene. Brøndene forsynede mennesker og dyr med drikkevand og havde vandaflejrede lag i bunden.

Foto der viser en brønd med en mulig spor af en fletværksvæg

Brønd fundet i Jernbanegade (KBM4286). Den østlige del er gravet væk, og man kan i bunden se den runde, mørke linje, som kan være spor efter fletværksvæg.

Brønd eller vandreservoir

Nogle brønde var gravet så dybt, at de ramte et vandførende lag. Andre var måske blot huller, der langsomt trak vand, lidt som et vandreservoir. Brønde har også været anvendt i forbindelse med produktion, der krævede vand. Efter endt brug er brøndene blevet fyldt op med affald, som ofte er velbevaret på grund af det fugtige miljø. Det giver mulighed for fund af både træ, tekstil, læder, knogler og madaffald, som andre steder ville være rådnet væk.

Foto der viser en træbygget brødt fra 1200-1400-tallet

Billede af udgravning af en af de få træforede brønde fra Rådhuspladsen (KBM3827), denne dog fra 12-1400-tallet.

Brøndenes placering

De fleste brønde er placeret inde på grundene, ofte bagerst. I modellen ses en brønd placeret på hver matrikel, da det er sandsynligt, at man har sikret sig adgang til vand til sin husholdning. Det er dog også muligt, at man har haft fælles eller ”offentlige” brønde, som flere har kunnet benytte. Et eksempel på dette kan være sporene af en brønd placeret ude i det område, hvor der også er hjulspor. Brøndene vises i modellen alle ens med en lille, firkantet overbygning med låg og en spand. Vi har ikke fundet nogen overbygninger her, og det er ikke sikkert, at der har været nogen. Det er dog sandsynligt, at en del af dem har haft en form for afskærmning, så børn og dyr ikke faldt ned i dem.

Model der viser hvordan en brønd kan have set ud i 1100-tallet

Udklip af brøndene som de vises i modellen. Med en lille træoverbygning, låg og en spand ved siden af.