Vartov

Vartov er en stor, trefløjet bygning ved indgangen til Farvergade. Bygningen blev oprindeligt opført som et hospital. Hospitalet havde sin egen kirkegård, der lå på pladsen op til lurblæsersøjlen, hvor der nu er træer. Kirkegården var i funktion i perioden 1666-1760. I dag er Vartov nabo til Rådhuset, men i middelalderen løb den gamle vold og voldgrav præcis, hvor Vartov ligger. Vartov er den eneste bygning fra tidsskridtet i 1762, der stadig eksisterer inden for projektområdet. I modellen vises Vartov med to etager. Først i 1856 blev den forhøjet med en beboelsesetage. De fleste øvrige detaljer er oprindelige, og bygningen kan derfor gengives med en høj detaljegrad i modellen.

Ligesom mange andre bygninger i København er Vartov opført på store egetræspæle, der er banket ned i leret. Under gravearbejde og renovering er der fundet dele af den eksisterende bygning, som stadig hviler på disse pæle. Eksempelvis er der undersøgt fem kvadratiske punktfundamenter, som har stået inde i bygningen i to rækker. Der er også fundet rester af ovne på to forskellige steder i Vartov - dels nord for tårnet og dels i sydfløjen, hvor der blev bagt brød til hospitalets patienter og ansatte. Da man i 1948 fandt den ene af ovnene, troede man først, at det var Tycho Brahes observatorium (se artikel i Tidsskridt 4 om Farvergården), inden man erkendte, at det nok bare var en bageovn.