Vesterport og broen

Oprindeligt lå Vesterport lige ud for Vestergades vestligste ende, men i 1668 blev porten flyttet lidt mod syd, så den lå ud for vore dages Strøget ved Frederiksberggade. Vesterport var den mest befærdede af byens porte, da det var gennem denne, at varer blev bragt ind fra Sjælland. Portrummet var godt 4,5 meter højt og cirka 3,75 meter bredt, så der var plads til, at to hestevogne kunne passere hinanden i porten. Lige inden for porten, på venstre hånd, var portvagten. Her skulle rejsende henvende sig ved ankomsten til byen. Den store nøgle, der kunne låse og åbne Vesterport, kan i dag ses på Københavns Museum.

Den sidste Vesterport blev opført af Frederik d. 3. i 1668. I 1722 blev porten restaureret, og Frederik d. 4.s kronede initialer og årstallet 1722 blev indhugget i toppen af portfacaden. Længere nede hang Frederik d. 3.s monogram og årstallet for den oprindelige opførelse. Portens yderside var desuden udsmykket med sandstensornamenter, hvoraf nogle var genbrugt fra Christian d. 4.s gamle Nørreport. Udsmykningen af porten havde til formål at imponere tilrejsende. Indadtil, mod byen, var portåbningen mere beskeden. Der findes adskillige fotos og malerier af Vesterport fra perioden indtil 1857, hvor porten blev revet ned. I modellen kan vi derfor vise detaljerne i udsmykningen.

Broen over Stadsgraven var en solid konstruktion af tømmer og en kørebane belagt med brosten. Broen hvilede på murede piller, som var placeret i voldgraven. Indfaldsvejen fra vest mod Vesterport førte over en ravelin - en sekskantet, kunstig ø, hvor vejen slog et knæk. Her var der også en accisebod, som var et lille hus ved bygrænsen, hvor bønder og handlende betalte accise (en slags told eller moms) for de varer, de medbragte for at sælge i byen. Ravelinen var cirka på det sted, hvor Industriens hus ligger i dag. En lidt kortere bro forbandt ravelinen med Vesterbrogade og vejen fra vest.