image/svg+xml image/svg+xml
Spring til indhold

Placer billedet på kortet

Ved du hvor billedet er taget fra og i hvilken retning?

Placer først fotografen ved at klikke på kortet.Fotografen er den grønne markør. Træk herefter i den røde markør og placer markøren i den retning og med den længde, som billedets motiv viser.

Tak for din hjælp!

Læs mere

Med de nuværende filtre er der ingen resultater for den valgte periode.

Du kan rydde alle andre filtre end perioden for at se alt der findes i perioden. Er du sikker på at du vil rydde alle de andre filtre?

Arkæologisk artikel1130

Clemensstaden

Clemensstaden er en moderne betegnelse for et område syd for Vestergade, som i den tidlige middelalder var omgivet af en lav vold og voldgrav. Clemensstaden blev tidligere tolket som det ældste København, men udgravninger i forbindelse med anlæggelse af metrostationerne på Rådhuspladsen og Kongens Nytorv har påvist bebyggelser, der er endnu ældre.

En ny bebyggelse

Clemensstaden blev opført mellem områder, der allerede var præget af bebyggelse –mod øst omkring Kongens Nytorv og mod vest omkring Rådhuspladsen. En voldgrav eller en serie af grøfter blev anlagt i hesteskoform omkring et område på ca. 2,5 hektar. Der er angivet en vej i modellen, som går østpå fra nutidens Rådhusplads og ind i Clemensstaden. Ved de arkæologiske udgravninger på Rådhuspladsen i 2011-2012 blev der fundet spor af denne vej. I modellen viser bygningerne inden for Clemensstaden en storgård. Det tomme område syd for gården kan godt have været bebygget, men der findes ikke arkæologiske fund, som kan vise os, hvordan det har set ud.

Udsnit af kort over området omkring Clemensstaden. Tegning: Per Jørgensen, I: Dahlström 2022.

Udsnit af kort over området omkring Clemensstaden. Clemensstaden dækkede området fra Regnbuepladsen hen til Mikkel Bryggers Gade, videre langs Vestergade og ned langs vestsiden af Gl. Torv/Nytorv. Tegning: Per Jørgensen, I: Dahlström 2022.

Forsvarsanlæg eller symbolsk markering?

Volden og voldgraven omkring Clemensstaden synes ikke at have været dyb eller bred nok til at have fungeret som et effektivt forsvarsanlæg. Det kunne tyde på, at man blot har ønsket at markere og afgrænse området inden for den hesteskoformede vold af andre årsager end forsvar. Derudover virker området for lille til at have rummet en tidlig by. Ved arkæologiske undersøgelser i eksempelvis Mikkel Bryggers Gade er der kun fundet enkelte spor efter bebyggelse fra slutningen af 1000-tallet, og det er uklart, hvilken karakter bebyggelsen havde.

Illustration af det hesteskoformede voldanlæg i hjertet af det tidligste København. Tegning: Nis Nielsen, Slots- og Kulturstyrelsen.

Illustration af det hesteskoformede voldanlæg i hjertet af det tidligste København. Tegning: Nis Nielsen, Slots- og Kulturstyrelsen.