Sankt Clemens kirkegård

Københavns Museum fik i 2008 en unik chance for at udgrave en del af Sankt Clemens kirkegård, da bygningen, der stod på stedet, skulle rives ned. Efter at have fjernet den øverste, moderne jord fandt arkæologerne intakte middelalderlige lag, som var fyldt med begravelser i niveauer. Det store antal grave udgjorde en udfordring for arkæologerne, da mange af gravene var anlagt oven på tidligere grave og dermed havde forstyrret disse. Kulstof 14-dateringer og smykkefund viser, at begravelserne begyndte omkring 1050. Gravenes antal og dateringer indikerer, at kirkegården var i brug i mindst 400 år.

I en af gravene fandt arkæologerne et barneskelet med et hængesmykke på brystet. Smykket bestod af en kopi af en engelsk mønt fra slutningen af 900-tallet med en øsken påsat. Snoren til smykket var ikke bevaret, så det har sandsynligvis været en lædersnor. Kopier af denne mønt menes at være samtidige og ikke i cirkulation længere end til 1070. Graven er derfor næppe ældre 1000-tallet. Hvis man har en begravelse fra 1000-tallet, så har man også en samtidig kirke. Det viser, at Sankt Clemens Kirke stammer fra 1000-tallet og dermed, at København var opstået på dette tidspunkt.

I den nordlige ende af Sankt Clemens Kirkegård fandt arkæologerne en grøft, der muligvis udgjorde kirkegårdens nordlige afgrænsning. I modellen er grøften cirka 1 m bred og 0,5 m dyb. Der ligger grave nord for - altså på ydersiden af - grøften, men betydeligt færre end syd for grøften. Mod øst afgrænses kirkegården af Clemensgraven, som er et hesteskoformet grøfteanlæg, der synes at have afgrænset et stykke af den tidlige by. Begravelser på indersiden af Clemensgraven må være ældre og kan give et fingerpeg om, at kirkegården i sin tidligste fase har været større og senere er blevet begrænset. Efter opfyldningen af Clemensgraven har man gravet en ny, mindre grøft på samme sted, som har afgrænset kirkegården.