Spring til indhold

Placer billedet på kortet

Ved du hvor billedet er taget fra og i hvilken retning?

Placer først fotografen ved at klikke på kortet.Fotografen er den grønne markør. Træk herefter i den røde markør og placer markøren i den retning og med den længde, som billedets motiv viser.

Tak for din hjælp!

Læs mere

Med de nuværende filtre er der ingen resultater for den valgte periode.

Du kan rydde alle andre filtre end perioden for at se alt der findes i perioden. Er du sikker på at du vil rydde alle de andre filtre?

Arkæologisk artikel1130

Bulhuse af træ

Fund af syldsten og træremme kan være rester af bulhuse. Bulhuse var bygninger af træ med vandret liggende ’bulplanker’, som blev fastholdt af riller på lodrette stolper. Bulhuse eksisterede fra sen vikingetid (ca. år 1000) og fortsatte gennem hele middelalderen og i nogle tilfælde helt op i 1800-tallet. Byggeskikken krævede store mængder egetræ og blev derfor gradvist erstattet af bindingsværk med lerklining.

Bulhuse på Rådhuspladsen

Der er fundet enkelte levn af træbygninger, blandt andet i den nordøstlige del af Rådhuspladsen. Bygningerne er enten brændt ned på et tidspunkt, eller man har revet dem ned og genbrugt materialerne i andet byggeri. Men der er i flere tilfælde fundet de syldsten, som konstruktionerne har hvilet på. Syldstenene kan variere meget i størrelse og være stablet i flere lag. De fortæller os ikke, om der er tale om bindingsværkshuse eller bulhuse, men ofte vil der være spor efter lerklining, hvor der har stået bindingsværk. Der er fundet en del lerklining i forbindelse med de arkæologiske undersøgelser på Rådhuspladsen, så der har nok både været lerklinede huse af bindingsværk og bulhuse.

Foto af smal grøft fra bjælke fra et hus.

Smal grøft fra bjælke fra et hus, set til venstre for landmålerstokken. Aftrykket blev fundet netop her under de store metro-udgravninger i 2011. Foto: Københavns Museum.

Bulhusets konstruktion

Bulhusene var rene træbygninger. Træ er et solidt materiale, men det våde danske klima kunne være et problem for træhuse, der er sårbare over for råd og svamp. Egetræ har været meget anvendt, og især egetræ har en god, naturlig holdbarhed og indeholder garvestoffer, der modvirker svampedannelse. For yderligere at forhindre råd ved kontakt med jorden, blev husene placeret oven på et fundament af kampesten eller på syldsten.

De lodrette, bærende stolper i huset havde riller i siderne, hvor de vandrette planker kunne passes ind. Plankerne var skåret til på overkanten, så de havde en skarp ryg, der passede ind i en fordybning i den overliggende planke. Herved kom der færre sprækker i væggene, hvilket mindskede træk inde i bygningen.

Arbejdsskitse af bulhus fra projektarbejdet.

Arbejdsskitse af bulhus fra projektarbejdet. Tegning: Københavns Museum

Ressourcekrævende byggeri

Valget af træ som bygningsmateriale betød, at det var relativt hurtigt og billigt at opføre bygninger. Men fra senmiddelalderen forbød flere danske konger opførelsen af bulhuse, og egeskove blev samtidig beskyttet mod privat træfældning og tømmereksport. Årsagen var, at bulhusene krævede store mængder egetræ, som i stigende grad blev prioriteret til opbygning og vedligehold af flåden og andre store byggeprojekter. Bulhusskikken blev derfor gradvist erstattet af bindingsværk, hvor felterne mellem husets bærende stolper blev fyldt ud med lerklining i stedet for træplanker. I skovrige egne fortsatte man dog med at bygge bulhuse helt op i 1800-tallet.

Foto af bulhus af egetræ fra omkring renæssancetiden fra Haderslev Museum, fotograferet af Achton Friis.

Bulhus af egetræ fra omkring renæssancetiden fra Haderslev Museum, fotograferet af Achton Friis.