De grønne oaser på stenbroen – Stadsgartnerens fotos på kbhbilleder.dk

Tusindvis af historiske fotos af byens grønne områder kan ses på kbhbilleder.dk. Billederne er taget for Stadsgartnerens kontor i København og dokumenterer byens træer og natur - samt livet i parker og på legepladser.

Vedligeholdelse af blomsterkummerne på Rådhuspladsen fra 1969- Foto: Bent Krøyer. kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/131604

 

Med blik for levesteder til både planter og mennesker

Stadsgartnerens kontor havde fra 1907-1992 ansvar for Københavns grønne byrum og legepladser. Kontoret dokumenterede deres arbejde gennem fotografier og brugte aktivt kameraet i arbejdet med at forbedre byens parker, pladser og haver. 

Fotografierne dokumenterer både en udvikling i synet på og arbejdet med Københavns grønne oaser og byrum. Men viser også hvordan københavnerne – i alle livets faser - har brugt byens grønne områder til hverdag og fest.

Se fotografierne fra Stadsgartnerens kontor

Størstedelen af fotografierne fra Stadsgartnerens kontor kan nu ses på kbhbilleder.dk, og de resterende er på vej. I løbet af 2023 er der uge for uge kommet flere fotos fra samlingen på kbhbilleder.dk, hvor sidens brugere har stedfæstet dem på kortet, beriget dem med emneord og kvalificeret beskrivelserne. Stor tak til alle der har bidraget.

Valbyparken har fyldt meget i Stadsgartnerens arbejde som Københavns største park, og derfor er der også mange fotos fra parken, der åbnede for offentligheden i 1939 og er senere blevet udvidet med blandt andet poppelallé, temahaver, frøpark, stenlabyrint og naturlegeplads. Her ses Rosenhaven i juli 1964, som senere blev omdrejningspunktet for den traditionsrige rosenkåring. Foto: Ukendt fotograf. kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/150045

 

Stadsgartnerens fotos dokumenterer arbejdet med alt fra anlæggelsen af nye parker til lugning af et blomsterbed, men viser også hvordan byboerne har brugt parkerne, som her på billedet fra Enghaveparken i foråret 1943. Foto: K.F. kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/131369 

 

Fra indhegnet grus til færdselslegepladser

Det var bl.a. Stadsgartnerens opgave at etablere og vedligeholde byens legepladser, herunder at lave skøjte- og kælkebaner om vinteren. I fotosamlingen kan man se, hvordan legepladserne har udviklet sig fra simple grusarealer, eventuelt med en sandkasse, til farverige og fantasifulde områder med mulighed for mange forskellige typer leg. Stadsgartneren har stået for at anlægge nye former for legemuligheder i form af færdsels-, bygge- og naturlegepladser, friluftsbade og dyrehold.

De første legepladser i København var simple indhegnede arealer, der nogle gange blev udstyret med sandkasser, drikkeposte og et enkelt klatrestativ. I løbet af 1930’erne kom der nye redskaber til som rutsjebaner og karruseller, som her i Sundbyvesterparken, 1943. Foto: Ukendt fotograf. kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/127530 

 

Fælledparken blev anlagt i 1908-1914 og Stadsgartneren har gennem tiden udvidet området med blandt andet friluftsbad, færdselslegeplads, sansehave og skateboardbane. Efter færdselslegepladsen i Valbyparken var blevet en stor succes i 1969 valgte man i 1972 at åbne endnu en i Fælledparken. En lille bus repræsenterede den kollektive transport. Foto: Ukendt fotograf. kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/129614

 

Om vinteren førte Stadsgartneren tilsyn med byens naturlige skøjtebaner på tilfrosne søer eller etablerede kunstige baner i byens parker.  I 1958 var der i alt 22 skøjtebaner i København, heriblandt denne i Hans Tavsens Park fotograferet samme år. Ukendt fotograf. kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/147130 

 

Kampen for bytræerne 

Københavns træer er et tilbagevendende motiv i samlingen. De ansatte i Stadsgartnerens kontor havde blik for den værdi træerne har for byrummet og har derfor fotograferet særligt smukke og bevaringsværdige træer, der understreger deres kvaliteter i samspil med byen.

Det var Stadsgartnerens opgave at føre tilsyn med bytræerne, sørge for gode vækstforhold, plante nye træer eller fælde de syge. Samlingen dokumenterer arbejdet for at sikre træerne, der kan have svære betingelser, når de skal dele pladsen med trafik, boliger og byboere over jorden og et net af ledninger og rør under jorden. 

 

Hvert år noterede Stadsgartneren hvor mange gadetræer der var i byen opdelt på de mest almindelige træarter: Lind, elm, ask, hestekastanje, ahorn, røn, platan og poppel. Her ses lindetræerne langs vejen ved Borups Allé i sommeren 1943. Lindetræet er sammen med elmen de to mest almindelige arter i København. Fotograf: K.F. kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/134273 

 

Den stigende trafik i 1960’erne gik hårdt ud over træerne. De måtte fældes for at gøre plads til vejudvidelser og parkeringspladser, eller de tog skade af bilos og vejsalt. Stadsgartneren forsøgte sig gennem mange år med forskellige løsninger, der skulle beskytte træerne blandt andet mod saltningen om vinteren. På dette billede fra december 1975 forsøger man sig med et læhegn på H.C. Andersens Boulevard. I løbet af 1970’erne fik man langsomt genoprettet træbestanden i byen. Foto: API. kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/132293

 

I 1978 kom elmesygen til København, hvor det gik særligt hårdt ud over træbestanden på Christianshavns Vold. Elmesygen er en svamp, der slår træet ihjel ved at tilstoppe dets kar, så det ikke kan transportere vand. Sygdommen udbredes af barkbillen eller ved rodsammenfletninger, og derfor er det oftest træer i samme område, der rammes, som her på Christianshavn. Sygdommen kan ikke helbredes og Stadsgartneren har været nødt til at fælde store grupper af elmetræer siden sygdommen kom til København. Foto: Bent Krøyer. kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/135158

 

Arbejdsvilkår for en Stadsgartner

Fotografierne giver et indblik i, hvordan arbejdsvilkårene for Stadsgartnerens kontor har ændret sig gennem tiden. Nye maskiner lettede arbejdet med træfældning eller rensning af søer. Ønsket om at afholde sociale begivenheder og sportsarrangementer i parkerne stillede nye krav til vedligeholdelsen af de grønne områder. Stadsgartneren udførte også opgaver for andre forvaltninger i kommunen. Det kunne være en legeplads til en skole, en have til patienter på et hospital eller et gårdareal til en beboelsesejendom. 

 

Efter en organisationsændring i 1992 ophørte Stadsgartnerens kontor og blev i stedet til Parkafdelingen. Fotosamlingen fortsætter derfor op gennem 1990’erne, som dette billede fra Ørstedsparken i 1997. Foto: Helle Nebelong. kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/144127