Bindingsværk og tidens stil

Lige ved infopunktet er der fundet spor af syldsten, som formentlig har haft en bindingsværksoverbygning. Inde i huset var der lergulve, og et sted kunne der ses spor af et yngre trægulv, der var lagt oven på et lergulv. Oven over disse spor lå endnu en række store syldsten fra et yngre hus, som har ligget omtrent samme sted. Flere andre steder er der fra perioden fundet spor af syldsten fra husenes fundamenter eller spor af lergulve fra husenes indre. Der er også nogle spor af mure, som kan være rester af stenhuse, der kan have ligget der i 1620.

De fleste almindelige huse omkring 1620 blev opført i bindingsværk. Bindingsværkshusene var opbygget af bjælker med felter af mursten. Mange huse blev kalket over, både for at beskytte murværket og fordi murstenene havde et uensartet udseende. Husenes kalkfarver var mest i røde, gule, hvide eller sorte nuancer, og kalkfarven dækkede af og til både træ og mursten. Tagene kunne være udført i tegl, men der har højst sandsynligt også fortsat været stråtækte huse, især blandt de mindre huse bag på matriklerne.

Husene var både i én og to etager, og på bindingsværkshuse i to etager var den øvre etage forskudt udad og forsynet med dekorerede støttestolper i træ. På gårdsiden af husene var der ofte også en såkaldt ’svalegang’, der var en trappeopgang og overdækket gang uden på huset, som gav adgang til husets forskellige rum på anden etage.

Der var også stenbyggede huse, men det var især de velhavende borgere, der byggede i sten. De stenbyggede huse lå oftest placeret langs hovedgader, på torve og langs havnen. De få velbevarede renæssancehuse i København er stenhuse i mursten med udsmykning i sandsten. Den gamle borgmestergård på Amagertorv 6 er et pragteksempel. Bygningen er opført i 1616 for rådmand og senere borgmester Mathias Hansen. Huset har svungne frontgavle og er i den klassiske renæssancestil med røde tegl kombineret med rige udsmykninger i sandsten.