Sankt Clemens kirke
Sankt Clemens Kirke var en tidlig middelalderkirke i København, som blev revet ned ved reformationen, der blev indført i 1536. Skriftlige kilder nævner kirken første gang i 1192, og måske blev teglstenskirken bygget på initiativ af biskop Absalon, efter han overtog byen i 1160. Kirken var bygget i munkesten, som kom til Danmark omkring midten af 1100-tallet. Stenkirken erstattede muligvis en tidligere trækirke, som man ser et forslag til her.
Spor af kirken
Kirken lå ved den nuværende Frederiksberggade ud for nr. 25. Ved flere lejligheder i starten af 1900-tallet og senest i 1990 stødte man ved gravearbejde på dele af teglstenskirkens grundmur af sten, tegl og kalk. I de gamle udgravningsnotater nævnes også nogle træpæle, og der spekuleres i, hvad de repræsenterede. Dengang troede man ikke, at de kunne være levn af en trækirke. Nyere udgravningers kulstof 14-dateringer og et møntsmykke fra en barnebegravelse viser, at de første grave anlagdes ved Skt. Clemens omkring 1050. Da brugen af teglstensbyggeri først kom til Danmark i 1100-tallets sidste årtier, må der efter al sandsynlighed have eksisteret en træbygget forgænger i 1000-tallet.
Plan af Sankt Clemens kirkes fundamenter, fundet ved undersøgelser i 1906.
En tidlig trækirke?
De fleste af de tidligste begravelser omkring kirken ligger i en lidt anden retning end de senere grave. Dette kunne tyde på, at de orienterer sig efter en anden bygning på stedet – og indikerer derfor også en tidligere kirke. I tilfælde, hvor der er fundet spor af trækirker andre steder i landet, ligger de inde under de senere teglstenkirker. Trækirken, der vises i modellen, er derfor også placeret inden for aftrykket af den senere teglstenskirke. Trækirkens udseende er inspireret af fund af en trækirke fra Hørning ved Viborg.
Trækirken fra Hørning som den er rekonstrueret på Moesgaard Museum.